vi søger lige nu en montageleder
og 2-3 smedesvende. læs herunder.

 

Montageleder, med lyst til en varieret arbejdsdag, søges

Kan du se dig selv som leder af et engageret montageteam, i en smedevirksomhed? Trives du i et job hvor 2 arbejdsdage sjældent er ens? Tænder du på høj kvalitet? Så er det dig vi søger.

Jobbeskrivelse
Du får ansvaret for montage af egen produktion, primært bygningsstål, men også andre forskelligartede opgaver. Du skal planlægge dit eget og teamets opgaver, og koordinere opgaverne med de andre faggrupper. Til tider har vi meget travlt, og du skal kunne holde hovedet koldt og prioritere.

FK smedie er en moderne smedevirksomhed i vækst. Vi er med årene blevet fast leverandør til byggebranchen, vindmøllebranchen, landbruget og fødevareindustrien, men løser også mange specialopgaver - fra legepladser til kirkespir. Vi sætter en ære i kvalitetsarbejde og præcision, og vores kunder fortæller at de især sætter pris på vores evne til at finde løsninger og tænke selvstændigt. Vi er 18 medarbejdere, og vægter et godt sammenhold højt.

Vi ligger i Allingåbro, udenfor Auning.

Faglige og personlige kvalifikationer
Du er positiv af sind, og har et godt overblik, også i pressede situationer. Du trives med mangeartede opgaver, har gennemslagskraft som leder, og skal kunne planlægge dit eget og andres arbejde. Du er punktlig, struktureret og overholder aftaler. Du er en teamspiller, der sætter pris på, og bidrager til, et godt arbejdsmiljø. Sidst men ikke mindst ved du at en arbejdsdag lejlighedsvis kan overskride 8 timer.

Ansættelse
Er stillingen lige dig? Så send din en ansøgning hurtigst muligt til info@fksmedie.dk. Du er også meget velkommen til at ringe til ejer Frands Køtter på mobil 2292 8713.

Ansættelse hurtigst muligt. 


2-3 smede, med lyst til en varieret arbejdsdag, søges

Trives du i et job hvor der stilles krav til kvalitet, og hvor 2 arbejdsdage sjældent er ens? Er du positiv og udadvendt, og lægger vægt på et godt socialt fællesskab? Så er det dig vi søger!

Jobbeskrivelse
Vi søger en erfaren smed, der sætter en ære i at levere arbejde af høj kvalitet. Du skal kunne arbejde selvstændigt, og trives med mange forskellige slags opgaver. Du kommer til at arbejde med både rustfrit og sort stål.

FK smedie er en moderne smedevirksomhed i vækst. Vi arbejder primært som underleverandør til byggebranchen, vindmøllebranchen, landbruget og fødevareindustrien, men løser også mange specialopgaver - fra legepladser til kirkespir. Vi er 18 medarbejdere, og vi har brug for yderligere 2-3 smede snarest. Vores kunder fortæller at de især sætter pris på vores høje kvalitet, og evne til at finde løsninger og overholde aftaler.

Vi ligger i Allingåbro, udenfor Auning.

Faglige og personlige kvalifikationer
Du tager ansvar, har lyst til at arbejde selvstændigt, og leverer arbejde af høj kvalitet. Du trives med mangeartede opgaver. Du er en teamspiller, der sætter pris på, og bidrager til, et godt arbejdsmiljø. Du er mødestabil, og af natur er du glad og udadvendt, og vægter et godt socialt fællesskab højt.

Ansættelse
Er stillingen lige dig? Så kig forbi, eller send din en ansøgning hurtigst muligt til info@fksmedie.dk. Du er også meget velkommen til at ringe til ejer Frands Køtter på mobil 2292 8713.

Ansættelse hurtigst muligt.

 
 
fksmedie_0376.jpg

Din kontaktperson hos FK Smedie er tovholder under hele processen, så krav og aftaler overholdes.

fksmedie_0437.jpg

Mange års erfaring og et hold af kvalitetsbevidste smede sikrer, at vi altid leverer aftalt kvalitet til tiden.